Du er her

Studentermedhjælp til Intra2 | Share your intranet

 


Vi søger en studentermedhjælper 10 timer om ugen (+ mulighed for flere timer), som vil være med til at sikre, at websitet 'Intra2 | Share your intranet' er opdateret, markedsført og forsat udvikles i rigtige retning.

 

Intra2 er et online Business-to-Business community til videndeling om intranet og digitale arbejdspladser. Videndelingen mellem brugerne sker primært med deling af screenshots fra intranet.

I første omgang skal du primært arbejde med kvalitetssikring af data og på sigt bl.a. som tovholder for forbedring af markedsføringen af Intra2 - særligt den digitale.

Vi har netop lanceret Intra2.com som global videreudvikling af Intra2.dk (lanceret i 2005) og Intra2.se (lanceret dette forår). Intra2 er et unikt initiativ, der vækker interesse blandt mange fagpersoner inden for området – både i Danmark og globalt.

Ud over online aktiviteter holder vi løbende arrangementer om emnet i Danmark og på udenlandske konferencer i form af Intranet Expo.

 

Vi kan tilbyde

Vi er et lille, fleksibelt firma (p.t. to medarbejdere). Vi har stor viden om intranet og digitale arbejdspladser og stræber med Intra2 konceptet efter at facilitere unik, faglig og givende videndeling om intranet real practice.

Vi holder til i kontorfællesskabet ’Dare2Mansion’ i København Ø, men der er god mulighed for at arbejde hjemmefra og med fleksible arbejdstider.

Løn – 150 kr i timen. Andre arbejdsforhold aftaler vi efterfølgende.

 

Stillingen

Da Intra2 er et lille firma er der mange bolde i luften, mange forskellige arbejdsopgaver til alle og alle kompetencer kommer i spil.

Som studentermedhjælp for Intra2 skal du den første tid primært arbejde med kvalitetssikring og opdatering af Intra2s digitale viden samt med diverse administrative opgaver. Du skal være klar til struktureret opdatering af brugerinformation, screenshots på sitet samt kontakt til brugerne. Desuden vil én af dine kommende opgaver være at stå for at forbedre den online markedsføring af Intra2 – især globalt.

Primære arbejdsopgaver

  • Opdatering og kvalitetssikring af brugernes data og screenshots på ekstranet
  • Kontakt til brugere og potentielle brugere
  • Udvikling og gennemførsel af nye initiativer vedr. online markedsføring
  • Deltagelse i udvikling af koncept, hjemmeside og ekstranet.

Din profil

Du skal som minimum have 2 år tilbage af din studietid.

  • Studerer inden for feltet kommunikation, markedsføring, informationsvidenskab, ITKO eller lign.
  • Du er selvkørende og initiativrig, nysgerrig og systematisk.
  • Udadvendt og god til digital dialog.
  • Høj troværdighed og integritet, idet Intra2 ofte får adgang til interne informationer om vores brugeres virksomheder.
  • Rigtig god til engelsk – også skriftligt.
  • Respekt for alle aldre (vores CEO er 50+)

NB.: Januar 2017 vil det være et plus, hvis du kan arbejde 25 timer pr. uge

 

Er du interesseret?

Hvis du synes jobbet lyder interessant, så send en mail til community facilitator Caroline Simony på caroline@intra2.com eller ring på mobil +4522176585.

 

Vi er interesseret i at ansætte dig så hurtigt som muligt og planlægger ansættelsessamtaler i uge 49.
Ansøgningsfrist 5. december – men skriv så hurtigt som muligt!