Du er her

Intranet Collection

Intra2 blev skabt i 2000 ud fra ønsket om at give intranetansvarlige indblik i andre virksomheders intranet. Det skete via arrangementer samt et fortroligt, digitalt forum, hvor virksomheder kunne dele 'real practice' erfaringer og eksempler med hinanden.

Intra2.dk udviklede sig til verdens største samling af intranet screenshots, hvor det var muligt at filtrere og sortere i forhold til bl.a. branche, platform, leverandør og en række andre parametre.

Samlingen blev løbende opdateret og udvidet af mere end 800 brugere fra over 500 danske og udenlandske virksomheder. 

I august 2023 blev Intra2 begæret konkurs, og dermed stoppede 23 års digital videndeling om intranet og digitale arbejdspladser. 

Stafetten mht. videndeling og netværk om intranet og digitale arbejdspladser blev givet videre til IntraTeam, som Intra2 havde samarbejdet med i en årrække.

INTRA2.DK INDEHOLDT

Intra2 intranet screenshot collection

Mere end 7000+ intranet screenshots af forsider, telefonbøger, søgninger, HR-portaler, sociale sider m.fl. Den mest omfattende samling af intranet screenshots i verden.


Det var muligt at sortere de mange screenshots efter bl.a. typer af indhold, virksomhedens branche, virksomhedsstørrelse, platforme og sprog. Det gav bl.a. mulighed for at se, hvordan virksomheder i en given branche og med samme platform har løst konkrete udfordringer.

 

Intranetprofiler

Alle virksomheder, der har bidraget til Intra2 intranet screenshot collection, fik en intranetprofil på Intra2.dk. Det var muligt at søge virksomheder frem, som bruger bestemte tekniske platforme og leverandører, se screenshots fra deres intranet og kontakte deres intranetansvarlige.

 

Netværk og kontakter

Intra2.dk blev skabt af mere end 800 brugere, som alle arbejdede med intranet. Det var via mail eller LinkedIn muligt at kontakte og dele viden med kommunikations-, HR- og IT-medarbejdere, digitaliserings managers, web-redaktører og ledere inden for bl.a. organisatorisk udvikling og intern kommunikation.  


Casepræsentationer

På Intra2.dk var der et stort dokumentbibliotek, hvor man kunne finde casepræsentationer fra Intra2's mere end 100 arrangementer. I præsentationerne kunne hentes inspiration i alt fra gode modeller og procesbeskrivelser til stikord om forankring og den tekniske platform.