Du er her

Intranet i BDO: Via Workplace by Facebook til SharePoint Online

Online Intranet Time Travel & Siteseeing

Adgang til materiale fra arrangementet:

Intranet i BDO: Via Workplace by Facebook til SharePoint Online

Online Intranet Siteseeing og Time Travel den 8. februar 2023

(Adgang kræver login og fuld adgang til Intra2.dk. Har du ikke fuld adgang, så læs om Intra2 abonnementer eller send en mail til info@intra2.com)

--------------


Invitationen til arrangementet var:

Rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO er en af de allerførste virksomheder, der tester Workplace by Facebook* som intranet. Det sker i 2015 som del af en eksklusiv, global skare af testvirksomheder.

Fra 2017 og indtil slutningen af 2019 fungerer Workplace som BDO’s primære videndelingsplatform - suppleret med et efterhånden bedaget SharePoint 2010 intranet til nyheder.

Efter grundige overvejelser og test af integration mellem Workplace og SharePoint Online, vælger BDO i 2019 at gå all in på SharePoint Online, Modern, hvor bl.a. Yammer erstatter de sociale elementer i Workplace. Men selv med en ren Microsoft-strategi er brugervenlighed - og ikke mindst søgning - en stor udfordring.

Få et åbent og kritisk indblik i brugen af SharePoint Online i en af Danmarks mest intraneterfarne virksomheder.   

* Workplace by Facebook har senere skiftet navn til blot Workplace (from Meta).

Arrangementet afholdes online via Teams. 


Deltagelse er gratis for Intra2 Premium abonnenter*. 

Pris for andre: 1500,- (ex moms). Læs om Intra2 abonnement.

* Hvis din virksomhed har Business Premium abonnement kan I deltage online så mange I vil.


Dagens program

09.00: Start på dagen: Ved Mads Richard Møller
Introduktion til dagens program.

09.15 – 10.30: Intranet i BDO: Via Workplace by Facebook til SharePoint Online
Online Intranet Time Travel og Siteseeing
v. Simon Warnich, Director og Katja Klinge Christensen, Senior Consultant i Digital Communication & Development

Rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO er en intraneterfaren virksomhed. Helt tilbage i 2000 står deres daværende CEO i spidsen for virksomhedens første intranet, som hurtigt bliver et forretningskritisk værktøj til intern kommunikation og videndeling. Intranettet fungerer også som internt styringsværktøj for ledere, som bl.a. får status på medarbejdernes timeregistrering direkte på forsiden.

I 2015 er BDO en af de første europæiske virksomheder, der tester Workplace by Facebook. Initiativet tages af den nye marketing- og kommunikationschef, der kommer med solide erfaringer med sociale medier til dialog og videndeling. Dermed etableres en direkte bro mellem BDO’s interne og eksterne digitale kommunikation, som er fastholdt siden.

I 2017 lanceres Workplace for alle medarbejdere som BDO’s primære videndelingsplatform.

Efter en periode med langsom udfasning af det tidligere SharePoint 2010 intranet, står valget i 2019 mellem at fortsætte med Workplace – i samspil med det hastigt voksende Office 365 og SharePoint Online – eller at gå all in på SharePoint Online. Hvor BDO vælger det sidste med SharePoint Modern.

Men den nye, samlede platform betyder ikke, at samspil og integration på tværs af programmer, systemer og indhold er problemfrit. Som mange andre virksomheder, bruger BDO derfor mange kræfter på at skabe overblik og sammenhæng for brugerne og de indholdsansvarlige. Det skyldes bl.a. meget kompleks rettighedsstyring, begrebsforvirring mht. søgning vs. filtrering samt at medarbejdernes vaner og forventninger er præget af store budgetter til søgemaskineoptimering på det åbne internet.

11.45 – 11.45: Videndeling blandt deltagerne
Efter oplægget fra BDO deler vi erfaringer fra deltagerne og hører om centrale og afgørende tidspunkter for udvikling af nutidens intranet og fremtidens digitale arbejdspladser.

11.45 – 12.00: Opsamling og tak for i dag

--------------

Kort om BDO Revisionsaktieselskab

BDO Revisionsaktieselskab er den danske del af det globale netværk BDO. BDO Danmark er landets fjerdestørste rådgivnings- og revisionsvirksomhed med 1300 medarbejdere fordelt på 32 kontorer. 

Smugkig på BDO's intranetprofil (kun adgang for Intra2 abonnenter)