Du er her

20 års intranet i danske kommuner: Brøndby og Frederikshavn Kommune

Online Intranet Time Travel & Siteseeing

Adgang til materiale fra arrangementet:

20 års intranet i danske kommuner: Brøndby og Frederikshavn Kommune

Dobbelt Online Intranet Time Travel & Siteseeing den 26. april 2023

(Adgang kræver login og fuld adgang til Intra2.dk. Har du ikke fuld adgang, så læs om Intra2 abonnementer eller send en mail til info@intra2.com)

--------------


Invitationen til arrangementet var:

Der er både ligheder og forskelle mellem landets 98 kommuner – også når det gælder den måde, som intranet bliver brugt til at understøtte intern kommunikation, videndeling og samarbejde.

Til denne Time Travel og Siteseeing kigger vi inden for hos Brøndby og Frederikshavn Kommuner, og bliver klogere på ligheder og forskelle i deres interne, digitale verden. Vi inddrager også deltagernes egne erfaringer.

Arrangementet afholdes online via Teams. 


Deltagelse er gratis for Intra2 Premium abonnenter*. 

Pris for andre: 1500,- (ex moms). Læs om Intra2 abonnement.

* Hvis din virksomhed har Business Premium abonnement kan I deltage online så mange I vil.


Dagens program

09.00: Start på dagen: Ved Mads Richard Møller
Introduktion til dagens program.

09.15 – 10.10: Intranet i Brøndby Kommune
v. Susie Vinther Laursen, Digital projektleder og kommunikationskonsulent.

Brøndby Kommunes intranet starter – i lighed med mange andre steder – i IT-afdelingen som en hjemmestrikket og rimelig statisk løsning. Snart overtager personaleafdelingen ansvaret, intranettet skifter til samme system som hjemmesiden (Sitecore) og det udvikler sig til et vigtigt, internt nyhedsmedie og HR-administrativt værktøj. I 2015 får intranettet en markant opgradering og skifter navn til Bølgen, som i højere grad understøtter samarbejde og videndeling, bl.a. med den interaktive ’Del din viden’ på forsiden.

I 2019 skiftes platform til IntraNote, men de centrale elementer og opbygningen af Bølgen videreføres.

Som i mange andre kommuner er det en stor udfordring at favne både administrative, centrale medarbejdere og decentrale medarbejdere. I efteråret 2019 bliver intranetnettet gjort tilgængeligt for alle medarbejdere, men efter et phishing angreb bliver der kort tid efter lukket ned igen. Her efter corona barsler Brøndby med en ny løsning til at skabe adgang til intranettet for alle medarbejdere.

10.20 – 11.30: Intranet i Frederikshavn Kommune
v. Jacob Wenzel, IT Project Manager og Bente Schjønning, Kommunikationsmedarbejder.

1. januar 2007 bliver Frederikshavn Kommune sammenlagt med nabokommunerne Skagen og Sæby. Det skaber en ny og meget større organisation – både geografisk og personalemæssigt - og dermed øget behov for videndeling og samarbejde på tværs af faglige grænser og vaner. Det er en væsentlig årsag til, at kommunen allerede tidligt arbejder med at udnytte de sociale og interaktive muligheder i SharePoint 07 og 10 - med den personlige profilside som omdrejningspunkt. Det gælder bl.a. blogs, statusopdateringer samt generel synliggørelse og deling af medarbejderkompetencer.

I 2015 går kommunen skridtet videre og lancerer den nye ’Samarbejdsportal’ på SharePoint 2013 – med Yammer til dialog og videndeling samt tæt integration med sagsstyringssystemet ’Get Organized’. Dermed er springet taget fra intranet til første version digital arbejdsplads i Frederikshavn Kommune.

2023 er afsat til at forberede og lancere kommunens kommende samarbejdsportal og digitale arbejdsplads – denne gang på SharePoint Evergreen, som fortsat er on-premise, men som løbende opdateres.

11.30 – 12.55: Videndeling blandt deltagerne
Efter oplægget fra Brøndby og Frederikshavn Kommune deler vi erfaringer fra deltagerne og hører om centrale og afgørende tidspunkter for udvikling af nutidens intranet i danske kommuner.

12.55 – 12.00: Opsamling og tak for i dag

 


Fakta om Brøndby og Frederikshavn Kommune

 

Brøndby

Frederikshavn

Indbyggertal

35.000

60.000

Areal

21 km2

650 km2

Antal medarbejdere

3.600

5.200

Intranet platform

Intranote

SharePoint