Online temadag
Adgang til materiale fra arrangementet:
SharePoint Online som intranet
Online temadag den 20. januar 2021
(Adgang kræver login og fuld adgang til Intra2.dk. Har du ikke fuld adgang, så læs om Intra2 abonnementer eller send en mail til info@intra2.com)
Oplæg og cases
- Introduktion til temadagen
- Case fra Arbejdernes Landsbank
- Case fra Vestforbrænding
- Case fra Norlys
- Case fra Vejdirektoratet
- Udvalgte screenshots fra rundtur på Vejdirektorates intranet
Genveje til intranetprofiler - inkl. screenshots
- Arbejdernes Landsbank
- Vestforbrænding
- Norlys
- Vejdirektoratet
- Ialt 63 virksomheder, der angiver SharePoint Online som platform
Invitationen til arrangementet var:
Mange virksomheder har allerede taget springet til skyen og har høstet værdifulde erfaringer med SharePoint Online som intranet. Andre er på vej eller overvejer hvordan det skal gøres.
Vi har inviteret fire virksomheder til at fortælle om deres overvejelser og erfaringer med SharePoint Online, Modern Sites. Det er Arbejdernes Landsbank, Vestforbrænding, Norlys og Vejdirektoratet.
To af dem har valgt at benytte en intranet-in-a-box løsning som indgang til SharePoint Online og to har valgt at arbejde direkte med SharePoint Online.
Få svar på dine udfordringer og spørgsmål om SharePoint Online (Modern Sites) som intranet, herunder samspillet med resten af Office 365.
Temadagen afholdes online via Teams.
--------------------------------------
Deltagelse på temadagen er gratis for Intra2 Premium abonnenter*.
Pris for andre: 1500,- (ex moms). Læs om Intra2 abonnement.
* Hvis din virksomhed har Business Premium abonnement kan I deltage online så mange I vil.
Dagens program
9.30: Start på dagen: Ved Mads Richard Møller
Introduktion til dagens program. Deltagerrunde: Status og udfordringer.
10.00 – 10.45: Case med Arbejdernes Landsbank
v. Peter Frost, systemkonsulent og intranet produkt owner
I foråret 2020 lancerer Arbejdernes Landsbank et nyt SharePoint Online intranet (Modern Sites) som erstatning for SharePoint 2010. Det sker ikke som et ’big bang’, men ved løbende at flytte dele af det gamle intranet i skyen, så online og on-premise i en overgangsperiode bruges samtidigt. Det sker for at undgå et for voldsomt resurse-træk i organisationen.
En af udfordringerne ved at gå i skyen er, at SharePoint Modern ikke har en traditionel navigationsstruktur. Hvilket var et klart ønske i organisationen. Den bliver derfor opbygget manuelt.
Udover navigation laves kun ganske lidt custom tilpasning til standard SharePoint, som dog er suppleret med en intranet-in-a-box-løsning fra Wizdom / Lifetiles.
Der er godt 1000 medarbejdere i Arbejdernes Landsbank.
11.00 – 11.45: Case med Vestforbrænding
v. Troels Salling Ottesen, webmaster, og Lilian Zobbe Storgaard, IT forretningskonsulent
Primo 2020 igangsætter Vestforbrænding et projekt, der skal erstatte et gammelt SharePoint 2010 intranet. De oprindelige planer er et ’on-premise’ intranet på SharePoint 2019, men undervejs bliver det besluttet at gå i skyen med SharePoint Online, Modern Sites. Den 1. oktober bliver det nye intranet lanceret i en første version, der løbende bliver udbygget.
Det nye intranet styrker bl.a. mobil adgang til intranettet, hvilket især er en fordel for de godt 150 medarbejdere, der arbejder på værker og genbrugspladser. Den sociale kanal ’Mellem os’ bliver bl.a. brugt flittigt ifm. deling af medarbejderfotos fra virksomhedens 50-års jubilæum samt en ’fodboldtrøjefredag’, sat i gang af den administrerende direktør.
Intranettet er udviklet af PointWork på en intranet-in-a-box-løsning fra VALO.
Der er i alt 350 medarbejdere i Vestforbrænding.
11.45 - 12.00: Opsamling på formiddagens cases
12.00 – 13.00: Frokost
13.00 – 13.45: Case med Norlys
v. Maria Bech Christensen, Intranet Manager
I sommeren 2019 fusionerer SE og Eniig til energi- og televirksomheden Norlys. Efter en intens analyse- og udviklingsfase går det nye, fælles intranet (version 0.9) i luften den 20. september. Kodeordet er konfiguration af standard SharePoint Online (Modern Sites), så der bliver kun foretaget meget begrænset egen-udvikling.
SE og Eniig bringer en meget kompleks og forskelligartet IT-portefølje med over i Norlys, hvilket gør det vanskeligt at etablere intranettet som indgangsportal til Norlys samlede digitale arbejdsplads. En central udfordring er bl.a. manglende muligheder for personalisering via fælles AD, hvilket der dog er taget hul på nu. Det er også blevet tid til at arbejde på samspillet med Teams og Yammer.
Delegate har været konsulenter på udvikling af intranettet, der erstatter et SharePoint 2013 og et SharePoint 2016 intranet.
Norlys har 2500 medarbejdere.
14.00 – 14.45: Case med Vejdirektoratet
v. Søren Pontoppidan, intranet projektleder og Ronnie Schalck Bisgaard, programleder for Administrativ Digital Arbejdsplads
Der er tre elementer i projektet ”Administrativ Digital Arbejdsplads”, som Vejdirektoratet igangsætter primo 2020: Et nyt SharePoint Online intranet (Modern Sites), lancering af Teams samt et nyt Kvalitetsledelsessystem. Med intranettet som den samlede indgang til den nye, digitale arbejdsplads, der bliver lanceret i en første version i juni.
Som del af forberedelserne bliver en intranet-in-a-box løsning fravalgt, fordi det vurderes at standard fint opfylder behovene. I stedet bruges eksterne konsulenter, bl.a. til udvikling af udvalgte workflows fra det tidligere intranet.
På grund af corona foregår næsten alt projektledelse online, og der høstes lærerige erfaringer med daglige, online tavlemøder via projektstyringsværktøjet Jira.
Det nye intranet har bl.a. reduceret antallet af indholdssider og styrket den interne nyhedsformidling ved at sprede nyhedsansvaret længere ud i organisationen. Der er desuden åbnet op for både faglig og social videndeling, hvilket bruges aktivt på tværs af organisationen.
Det nye intranet erstatter et SharePoint 2010 intranet.
Vejdirektoratet har knapt 800 medarbejdere.
14.45 - 15.00: Opsamling på hele dagen - og tak for i dag