Du er her

Intranet Kommunedag i Jylland

SiteSeeings hos Aarhus og Holstebro Kommune. Chatbot i Syddjurs Kommune

Materiale fra arrangementet

(Kræver login og fuld adgang til Intra2.dk. Har du ikke adgang, send en mail til info@intra2.com)


Screenshots

 

Præsentationer 


Dokumenter 

 

 Deltagerliste


Tusind tak til Jens Christian Sandbjerg og Peder Andersen fra Aarhus Kommune, som lagde hus på det smukke Aarhus Rådhus til arrangementet. Og tak til deltagerne for aktiv deltagelse og videndeling

 


Invitationen til arrangementet var:

Hvornår? Tirsdag den 2. april kl. 10.00 – 15.30
Hvor? Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus. Mødelokale 309.


Aarhus Kommune inviterer inden for til at fortælle om og vise deres helt nye Colibo intranet. Holstebro Kommune fortæller om deres omfattende redesign af deres IntraNote intranet, logger ind og viser rundt på resultatet. Og Syddjurs Kommune fortæller om erfaringer med deres nye chatbot, som skal bistå IT-afdelingen med brugersupport.

Der bliver også god tid til netværk og videndeling mellem deltagerne, bl.a. ud fra eksempler fra egne intranet.

 

Tilmeld dig her (via Eventbrite) eller skriv til info@intra2.com


Gratis for Intra2 Premium abonnenter
Øvrige: Én deltager: 1295,00 dkr. To deltagere: 1995,00 dkr
Priser er ex. moms

Er du i tvivl om du eller din virksomhed har Premium abonnement, kontakt info@intra2.com eller se i din profil her på Intra2.dk.

Tilmeldingen er bindende 14 dage før arrangementet. Pladsen kan overdrages til en kollega

Arbejder du ikke i en kommune? Med med alligevel - der er inspiration nok til alle

-----------------------------------------

Dagens program

10.00: Start på dagen: Ved Mads Richard Møller samt deltagerne
Go’dag til hinanden og introduktion til dagens program  


10.30 – 12.15: Intranet SiteSeeing - Aarhus Kommunes nye intranet for 30.000 medarbejdere
I slutningen af november gik AarhusIntra i luften: Aarhus Kommunes nye Colibo intranet. Da det erstatter en række gamle intranetsystemer, som blev brugt forskellige steder i organisationen, har det været en meget omfattende proces – såvel teknisk, organisatorisk og indholdsmæssigt.

Et af de primære mål med AarhusIntra er at styrke videndeling og samarbejde på tværs af kommunen. Forarbejdet har derfor i høj grad udfordret den eksisterende kultur og organisatoriske opdeling i selvstændige magistratsafdelinger.

En andet mål har været at favne alle 30.000 medarbejdere i kommunen, hvoraf en meget stor del arbejder ’i marken’ med direkte borgerkontakt og -service, og derfor er langt fra skriveborde og pc. Det har stillet store krav til tilgængeligheden, bl.a. via mobile enheder.

Projektleder Jens Christian Sandbjerg og systemejer Peder Andersen fortæller om vejen til det nye intranet og viser rundt.

Se Aarhus Kommunes intranetprofil med screenshots helt tilbage fra 2003 og frem til det nye Colibo intranet. (kun adgang for Intra2 abonnenter)

12.15 – 13.00: Frokost, netværk og inspirationsjagt blandt intraneteksempler delt mellem deltagerne


13.00 – 14.45: Intranet SiteSeeing - Redesign af Holstebro Kommunes intranet
Holstebro lancerede deres første IntraNote intranet i 2016. Det blev dog hurtigt tydeligt, at der var behov for radikal nytænkning. Der var således store problemer med brugervenligheden, og der var store forskelle i forankring og brug af intranettet i de forskellige dele af kommunen.

Den primære grund til problemerne var, at der havde været alt for mange kokke om at bestemme menuen og farverne. I løbet af efterår 2017 og forår 2018 blev der derfor foretaget en række centrale beslutninger om bl.a. forenklet design og navigationsstruktur, og kort før sommeren 2018 kunne man lancere en helt ny og mere brugervenlig version.

Kommunikationskonsulent Julie Andersen og webmaster Pia Kragh fortæller om vejen til det nye intranet og viser rundt.

Se Holstebro Kommunes intranetprofil med screenshots helt tilbage fra 2001, rundt om den første IntraNote version i 2016 og frem til den redesignede version fra 2018. (kun adgang for Intra2 abonnenter)


14.50 – 15.20
Chatbots hos Syddjurs Kommune
Syddjurs Kommune har udviklet en særlig chatbot i deres IT servicedesk, som skal tage sig af henvendelser fra IT-brugere. Den giver mulighed for at medarbejdere i kommunen kan få hjælp til IT-spørgsmål og -support døgnet rundt. Samtidigt er den med til at frigøre tid i IT-afdelingen til at løse mere komplekse opgaver, frem for at skulle besvare rutineprægede spørgsmål. Chatbotten til IT-support er et pilotprojekt, der skal samle erfaringer og vurdere mulighederne i chatbots generelt – også chatbots vendt ud mod borgerne.

Digitaliseringskonsulent og chatbot-projektleder Dorte Ougaard fortæller om de første erfaringer.


15.20 – 15.30
Opsamling og afrunding