Du er her

Nyhedsformidling på intranettet

Temadag i København

Materiale fra arrangementet

Adgang kræver log ind. Opret dig som bruger 

Baseret på brugerfeedback juli 2016


> Skærmdump fra deltagernes intranet
Deltagerne har delt 60 dumps - af deres intranetforsider og eksempler på nyhedsformidling 

 

> Dagens cases

Præsentationer om nyhedsformidling på intranettet fra Egmont, Boligselskabet Sjælland, NNE Pharmaplan, Region Hovedstaden og Københavns Universitet. Desuden overblik over brugernes top tasks på Region Hovedstadens intranet i 2012.

 

> Deltagernes svar på: Nyhedsformidlingen på mit intranet er som...
Steder, som deltagerne på temadagen, har brugt som billeder på nyhedsformidlingen på deres intranet - alt fra Tivoli, Manhattan til et tårn og lys- og servietafdelingen i Føtex. Hug nogle af ordene, og brug dem som sjovt - og givende - udgangspunkt for brainstorm og diskussion om jeres eget intranet.

 

> Deltagerliste

 

Stor tak til Københavns Universitet, som igen har lagt smukke lokaler til et Intra2 og IntraTeam arrangement

 

        

 


Invitationen til arrangementet var:

Hvor? Københavns Universitet, Nørregade 10, 1165 København K 

Ordstyrer og facilitator; cand.comm Mads Richard Møller, Intra2

Arrangement i samarbejde med IntraTeam


 

Få inspiration til at styrke nyhedsformidlingen på jeres intranet. Hør erfaringer og del viden med andre intranet- og kommunikationsansvarlige. Oplæg fra Egmont, Region Hovedstaden, NNE Pharmaplan, Københavns Universitet og Boligselskabet Sjælland. 

 

Program

9.00 – 9.30: Kaffe og netværk

9.30 – 9.45: Velkomst og introduktion til temadagen


9.45-10.35
Egmont: Den store balancekunst - For mange og for få nyheder, koncern og lokal, digital og på print 
v. Stine Touborg Himmelstrup, intranet manager og Karin Palshøj, global news editor 

Som international mediekoncern er Egmont en nyhedstung virksomhed. Det stiller store krav til den daglige nyhedsstrøm på intranettet, som er en blanding af koncernfælles og lokale nyheder, hvor alle medarbejdere kan bidrage. Eksterne kilder som presseklip og Twitter har også faste pladser på nyhedsfladen. Egmont har valgt at holde fast i det trykte medarbejderblad, som supplerer den digitale nyhedsstrøm.


10.40-11.30
Boligselskabet Sjælland: Nyheder på mobil og infoskærme til frontpersonalet 
v. Peter Frimer, Digital redaktør 

Halvdelen af medarbejdere i Boligselskabet Sjælland arbejder ude i boligafdelingerne, og sidder kun sjældent ved egen computer. Det er derfor vigtigt at nyheder og information er let tilgængelige via mobil og decentrale infoskærme. Via en målrettet indsats – bl.a. med lancering af særlige nyheds-’pip’ – har de opnået at mere end 85% af medarbejderne regelmæssigt bruger intranettet.


11.30 - 12.00
Hug en idé
Se eksempler og hent inspiration fra hinandens intranet.


12.00 – 12.45: Frokost


12.45 - 13.35
Region Hovedstaden: Samspil mellem centrale og lokale nyhedsredaktører 
v. Pernille Bøegh, intranetredaktør og Lene Vandrup Schweitz, kommunikationskonsulent

Der er lang vej fra Regionsgården til dagligdagen for de næsten 40.000 medarbejdere på regionens 7 hospitaler og 3 virksomheder. Det er derfor vigtigt med tæt koordinering mellem centrale og lokale nyheder. Det sker bl.a. via fælles redaktionsliste og løbende kontakt mellem den centrale nyhedsredaktion og de 10 lokale nyhedsredaktører i regionen. En særlig udfordring er store forskelle på bemanding og prioritering af lokal nyhedsformidling på hospitalerne.


13.40 - 14.30
NNE Pharmaplan: Blogs som del af nyhedsstrømmen
v. Rune Chrøis, Communication Consultant og Carina Bølling, Web Program Manager
I 2013 valgte NNE Pharmaplan at sammensmelte deres traditionelle intranet med et særligt udviklet videndelingsunivers med blogs og communities. Resultatet er blevet et dynamisk intranet, hvor alle medarbejderne kan bidrage, og hvor blogs fra landechefer, projekter og de faglige ’Communities of Interests’ blander sig med den traditionelle nyhedsstrøm. Via et særligt ekstranet kan medarbejderne følge med og bidrage via mobilen.

  
14.50 - 15.40
Københavns Universitet: Krisekommunikation via intranettet 
v. Liv Alfast og Alice Petersen, kommunikationsrådgivere

Finansloven 2016 medførte markante nedskæringer på Københavns Universitet. Fra allerførste varsling og til gennemførelse af de omfattende afskedigelser i starten af 2016 har KUnet været omdrejningspunkt for den interne krisekommunikation. Her har nyheder om processen samt et særligt temasite udviklet i tæt samarbejde med HR udgjort kernen. Desuden har videointerview været brugt flittigt for at sikre en nærværende og synlig ledelse.


15.40 - 16.00
Afrunding samt sidste videndeling og netværk


16.00: Afslutning på temadag

 


 

Tilmelding og priser

Tilmeld dig til caroline.simony@intra2.dk

Med medlemskab*; 1495,-
Øvrige; 2495,-

*Intra2 virksomhedsmedlemskab, individuelt medlemskab eller IntraTeam erfagruppemedlemskab

Priser er ex. moms
Læs om medlemskab

 

Medlemmer af Dansk Kommunikationsforening får 20% rabat af prisen for øvrige, hvis de oplyser medlemsnummer ved tilmelding.

Tilmeldingen er bindende 14 dage før arrangementet. Pladsen kan overdrages til en kollega. Ved afmelding inden 14 dage før arrangement betales 10% af prisen til administration.